Information
Herunder kan du læse mere om norne®.
Sara – EJER OG DIREKTØR
Hej jeg hedder Sara. Velkommen til min webshop!
Jeg driver virksomheden Norne ApS, som er hjemmehørende i Jelling.
Virksomheden er et lille familieforetagende, der er opstået og drives på baggrund af mine egne interesser for tovværk, knob, knuder, sejlads, gamle skibe og håndarbejde.
Jeg synes at macramé og andre arbejder med reb og tovværk er en utroligt fascinerende kunstform, som jeg selv har dyrket siden jeg var barn.
Jeg har en bachelorgrad fra Syddansk Universitet i Designkultur og Økonomi og en kandidatgrad fra Århus Universitet i Æstetik og kultur. Så man kan i bund og grund sige, at jeg meget fascineret af kunst, design og flotte ting.
Norne ApS er mit hjertebarn, og derfor udelukkende drevet af mig selv – så hvis du sender en mail eller ringer, er det altid mig du får fat i.

Opstart af norne®
De rigtige materialer
Da jeg først begyndte med macramé havde jeg meget svært ved at finde de rigtigt gode materialer. Og når jeg endelig fandt noget, der var velegnet, var det ikke til få den samme kvalitet igen. I foråret 2019 besluttede jeg derfor at starte forfra med materialerne, og definere mine egne produktioner af macraméreb i præcis de kvaliteter, som jeg synes er de bedste og mest velegnede.
Det har gjort en verden til forskel. Macramé er simpelthen blevet meget sjovere, og nu kan jeg slet ikke holde op igen.
Jeg vil gerne dele den glæde med andre, og det er på den baggrund, jeg har åbnet webshoppen, hvor jeg gerne vil samle og sælge alle de produkter, man skal bruge, når man laver macramé eller andre typer kunst og kunsthåndværk med reb og tovværk.
Det skal være sjovt at arbejde med macramé. Så jeg håber at jeg nu kan fjerne den største af dine frustrationer, ved at levere gode materialer til gode priser. Så kan du koncentrere dig om at lave smukke, sjove og spændende kreationer ud af materialerne.